Microcement - 100% vandtæt og alsidig overfladebehandling

Microcement fra JKC MicroCement

Microcement er en innovativ og alsidig overfladebehandling bestående af en cementbaseret komposit blandet med akryl, polymerer og naturlige pigmenter. Med en tykkelse på kun 2-3 mm kan microcement påføres direkte på eksisterende overflader såsom fliser, beton, gips og træ, hvilket gør det til en økonomisk og tidsbesparende løsning.

Den akrylbaserede microcement er 100% vandtæt allerede fra det første påførte lag, hvilket gør den ideel til vådrum som badeværelser og køkkener. Den skaber en fugefri, slidstærk og hygiejnisk overflade uden fuger, hvor skimmel og bakterier kan ophobe sig. Uanset om der ønskes et moderne og minimalistisk udtryk eller en mere rustik og organisk overflade, kan microcement tilpasses med et udvalg af farver, teksturer og finish.

Sortimentet inkluderer populære produkter som Easycrete, Monocrete, Concrete og Epoxy microcement. Vi tilbyder også 32 standardfarver og 9 metalfarver, med mulighed for at tone egne farver efter NCS og RAL-systemerne. 

Microcement - 100 % vandtæt

Vores 1-komponent mikrocementserie, er baseret på akryl, hvilket giver produktet en imponerende vandtæthed på 100 % allerede fra det første påførte lag. Denne karakteristika gør vores produkter ideelle til brug i vådzoner såsom badeværelser, bryggers og køkkener. Vores mikrocementløsninger forener både praktisk funktionalitet, æstetisk appel og langvarig holdbarhed i en harmonisk enhed, der løfter ethvert rum til nye højder.  

Vi stræber efter at opfylde dine forventninger og give dig den nødvendige inspiration til at skabe smukke, holdbare og funktionelle overflader. Udforsk vores udvalg af microcement og lad os være din partner i at realisere dit projekt med succes.

Microcement repræsenterer en økonomisk attraktiv løsning af udsøgt kvalitet. Ved eksempelvis renovering af et badeværelse med fliser kan der ofte opnås besparelser på mellem 40% og 60%, da behovet for at udskifte fliser elimineres. Tjek vores webshop eller kontakt os og få hjælp til at prisestimere dit næste projekt.

Microcement i farver

Vælg mellem 23 forskellige farver standardfarver og 9 forskellige standard metalfarver. Du kan også tone dine egne farver og nuancer efter farvesystemerne NCS og RAL. Se mere her og bestil et farvekort.

Bestil et gratis farvekort

Udfyld formularen nedenfor og modtag et gratis farvekort.

Fordele ved Microcement

100% vandtæt

Microcementens akrylbaserede sammensætning gør den fuldstændig vandtæt allerede fra det første lag. Dette gør den ideel til badeværelser, køkkener og andre vådområder, hvor vandresistens er afgørende.

Æstetisk design

Med 32 standardfarver, 9 metalfarver og muligheden for at tone egne farver efter NCS og RAL-systemerne, kan microcement tilpasses enhver stil og præference. Det giver mulighed for at skabe unikke og personlige rum.

Besparelser

Ved at påføre microcement direkte på eksisterende overflader som fliser eller beton, elimineres behovet for nedrivning. Dette kan resultere i besparelser på mellem 40% og 60% sammenlignet med traditionelle renoveringsmetoder, samtidig med at projektets gennemførselstid reduceres.

Holdbarhed

Microcementens akrylbaserede sammensætning gør den fuldstændig vandtæt allerede fra det første lag. Dette gør den ideel til badeværelser, køkkener og andre vådområder, hvor vandresistens er afgørende.

Hvorfor microcement?

Microcement træder ind som en alsidig overfladebehandling velegnet til gulve, vægge og loft – uanset deres materiale – om det er klinker, fliser, beton, gips, træ eller noget i den retning. Microcement kendetegnes ved en imponerende række unikke kvaliteter som i praksis ophæver de traditionelle begrænsninger for, hvilke slags overflader du kan skabe. Uanset om du stræber efter en lys eller en mere dæmpet æstetik, foretrækker skarpe geometriske linjer eller bløde, kurvede former – microcement er den ultimative løsning.

Microcement er både alsidigt og holdbart og derfor perfekt til boliger og erhverv. Det modstår slid, pletter og fugt, hvilket betyder, at du kan nyde smukke overflader uden bekymringer om konstant vedligeholdelse. Det er miljøvenligt og kræver minimal pleje, hvilket gør det til en praktisk og bæredygtig løsning. Uanset om du foretrækker moderne eller rustik stil, vil microcement skabe imponerende og langvarige resultater.

Showroom

Vores showroom er et ideelt sted at evaluere, hvordan microcement kan tilpasses dine specifikke behov og præferencer. Uanset om du søger en moderne og struktureret æstetik eller en mere rustik tilgang, vil du finde passende inspiration og løsninger på udstillingsstedet. Kontakt os endelig hvis du gerne vil høre mere på forhånd.

Telefon: 22 60 56 95

Email: kundeservice@jkcmicro.dk

Åbningstider: Mandag til fredag fra kl. 7.00 til 13.00. 

 

Microcement på gulvvarme

Microcement er en moderne overfladebehandling – og når det kombineres med gulvvarme, forstærkes dets kvaliteter yderligere. Det tynde lag på blot få millimeter gør microcement til en ideel løsning ovenpå gulvvarme, da materialet effektivt leder varmen opad og skaber en hurtig og jævn varmefordeling i rummet.

Uanset om gulvvarmen ligger i beton, anhydrit, klinker eller et andet fast underlag, tilpasser microcementen sig på overfladen. Det betyder, at du kan opnå et smukt, fugefrit gulv med varme under fødderne som har en æstetisk lige overflade.

Microcements ledningsevne forbedrer ikke kun rummets varmekomfort, men gør det samtidig til en energivenlig løsning, der kan bidrage til lavere varmeforbrug. Den gode varmefordeling gør at rummet hurtigere bliver varmet op og ikke kræver meget energi.

 

 

Få microcement med i dit næste projekt

Ønsker du at få en pris til et privat projekt, kan du tage et kig på vores pakkeløsninger (kommer snart). Du kan også ringe til os på 22 60 56 95 og høre nærmere.

Du kan også komme ud til vores showroom i Ishøj og få en uforpligtende snak om mulighederne for dit projekt.

Generelt om microcement

Ja, vores easycrete serie er 100 % vandtæt i alle lag.

Microcement er en overfladebehandling til gulve, vægge og andre overflader. Microcement er lavet af en blanding af cement, polymer, vand, resin og pigmenter. Det er en tynd og glat belægning, der kan anvendes på mange overflader bl.a. klinker, fliser, beton, gips, træ, osv.

Hos JKC MicroCement har vi to typer af microcement.

  1. Klar til brug (Easycret): Denne type er klar til brug lige fra spanden og benyttes typisk til arealer, hvor belastningen ikke er så stor som f.eks. i boliger.
  2. Flerkomponent (Monocrete og Concrete): Disse typer er blandingsprodukter og benyttes typisk på arealer, der skal holde til meget ”trafik” eller høj belastning. Bør påføres af en fagmand.

Hvis vores klar-til-brug-løsning Easycret benyttes, behøver man ikke at lægge net i microcementen.

Ved større arealer eller arealer, der udsættes for meget ”trafik” eller høj belastning, bør man benytte et af vores flerkomponent-produkter, og her skal der bruges net f.eks. ovenpå gulvvarme ved klinker på gulv, på trægulve osv. Ring gerne på 22 60 56 95 for at høre nærmere.

Ja, det kan man godt. Det kræver dog, at man har lidt kendskab til produkterne og har spartelteknikker for at opnå et tilfredsstillende resultat. Du kan f.eks. selv påføre microcement på bordplader, møbler samt mindre områder. Ved større områder anbefaler vi, at arbejdet udføres af en fagmand.

Microcement kan tones i stort set alle farver og nuancer. Vi tilbyder derfor en bred

pallette af forskellige farvekombinationer efter farvesystemerne NCS og RAL. Vi har også vores egne farver, som kan ses i vores showroom eller her. Som noget særligt tilbyder vi også metalfarver, hvilket skaber en helt særlig overflade og udtryk.

Anvendelsesmuligheder

Ja, microcement fungerer godt med gulvvarme. Som noget unikt kan vores Easycret-serie bruges uden net, hvor der er gulvvarme.

OBS! Gulvvarmen skal altid være slukket under påføringen af microcementen for at undgå små revner.

OBS! På arealer, hvor et af vores flerkomponent-produkter benyttes, anbefaler vi altid at bruge net i microcementen ved brug ovenpå gulvvarme.

Microcement hæfter fint på træ. Vi anbefaler dog at benytte vores 2-komponent produkt og ikke at påføre microcementen direkte på trægulv/plankegulv, da gulve af denne type arbejder meget afhængig af fugtighed og temperatur. Gulvet bør derfor først spartles med en fiberforstærket tyndpuds. Herefter påføres microcementen med net for at undgå hårrevner.

Ja, microcement kan påføres på klinker og fliser på både gulve og vægge. Det kræver først en grundig rengøring for kalk. Herefter slibes med korn 40, fugerne fyldes, og der påføres microcement.

OBS! Hvis vores klar-til-brug-løsning Easycret benyttes, behøver man ikke at lægge net i microcementen. Ved større arealer eller arealer, der udsættes for meget ”trafik” eller høj belastning, bør man benytte et af vores flerkomponent-produkter, og her skal der bruges net.

Vi anbefaler, at man fjerner linoleum og vinyl, da der kan være vedhæftningsproblemer. Derudover er der meget olie i linoleum, som kan forsage, at der kommer buler eller revner.

Ja, microcement kan bruges på møbler, bordplader, skabe, osv.

Ja, microcement kan bruges udendørs, da det er modstandsdygtigt over for vand og temperaturændringer. Det er dog vigtigt at huske at bruge lak. Arbejdet skal udføres i den rette temperatur og under tørre forhold. Microcement kan f.eks. bruges til en pool.

Rengøring

Microcement rengøres dagligt med helt almindelige rengøringsmidler. Vi anbefaler et neutralt rengøringsmiddel. Til kalk bruges kalkfjerner og svampe uden slibeeffekt.

 

Tunge og spidse genstande kan i nogle tilfælde lave trykmærker alt afhængig af produkt og opbygning. Så husk derfor filtdupper under møbler.

Pris

Prisen på microcement kan variere alt efter opgaven. Der er flere faktorer, der afgør prisen – f.eks. typen af underlag, mængden af materialer, og hvis det skal laves af håndværkere.